Jeg gik en tur med hunden og kameraet nær de små vandhuller lige i udkanten af skoven. Rimfrosten lå tykt på græs og grene og knasede under fødderne, når vi gik. Det virkede som om, alting stod stille ... øjeblikket strakte sig... uden travlhed og jag. De små ting dukkede pludselig op. Alle de ting, man ikke nå at se - eller værdsætte til dagligt, fordi man har for travlt. Som for eksempel denne fjer. På en eller anden måde mindede den mig om forandring og kontinuitet. Mindede mig om at man altid efterlader spor i sneen ...

OLYMPUS DIGITAL CAMERA